HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

Dag 8 Tirsdag 14. Maj Choisey til Chalon sur Saone

Dagens tema bliver skiltning: På dagens etape har jeg passeret et par små nabobyer med det fælles navn ‘Beauvoisin’ dvs. smuk nabo. Om det er udtryk for godmodigt nabodrilleri, ved jeg ikke; men ca. halvdelen af byskiltene var vendt på hovedet. Det lignede ikke hærværk eller drengestreger, men velorganiserede handlinger. Pudsigt.

Efter de tossede byer rundede jeg en lille skole, som fortjener dagens foto. For de ikke franskkyndige står der ‘Pigeskole’ på bygningen….Den glade skikkelse i rask trav bliver brugt en del steder i forskellige varianter for advare bilister om, at der er skolebørn på vejen. Om knægten har været ude på sjov, vides ikke. Hans udtryk kunne godt antyde det. Måske er det ikke engang en knægt i klassisk forstand – bemærk venligst de lyserøde sko. Måske har kommunen bare sparet på budgettet……Men som forbipasserende måtte jeg trække på smilebåndet…og tilbage for at fotografere.

Søndagens planlægning betød, at jeg har valgt natkvarter lidt væk fra min app-planlagte rute. Da jeg skulle starte på den, og den ville føre mig tilbage ad en lang bakke, jeg lige var kørt ned, nægtede jeg. App på stand by og over til Google Maps med dagens hotel som mål og på ‘cykel-vejvisningsmode’. Desværre ledte Google mig de næste knap 10 kilometer ad de mindste og mindst befærdede markveje, man kan tænke sig. Gennem smukke engstræk ganske vist og med mange nysgerrige/forskrækkede kvier at more sig over; men det sænker hastigheden betydeligt at køre på skærvede og ujævne markveje. Desuden begyndte den varslede regn at tage til. Det betød, at ler og græs klumpede sammen mellem dæk og skærme, som en yderligere bremse på fremdriften.

Klogeligt indtog jeg medbragt frokost i læ under en jernbaneviadukt, så der var lidt kul på kedlen til det videre. Ligesom jeg var kommet tilbage på asfaltvej, ville Google minsandten ad ‘den bedste rute’ af tre mulige have mig ud på et nyt mudderstræk. Nix. Over på ‘bil-mode’.  Det betød ganske vist asfalt og ca. den lige vej mod målet, men til gengæld ad temmelig befærdede veje. Lastbilchaufførerne var dog hensynsfulde og slog store sving udenom mig; meen dyngvåd blev jeg nu, inden jeg efter turens længste stræk på ca. 80 km nåede mit mål i centrum af byen.

M.v.h Henrik 

Scroll to Top