wet-light-bulbs-photography-3v9odmw7gd15v4yb

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

Dag 7 Mandag 13. Maj Besancon til Choisey

Dagens foto er måske ikke verdens skarpeste eller mest velkomponerede; men det var allernådigst, jeg fik lov at fotografere denne slange. Den vil nok interessere børnebørnene. Måske Christian Linneberg, slangespecialist i Randers Regnskov kan bestemme den trods billedets manglende skarphed? Som man kan fornemme, var den omkring 1 meter lang. Måske en hugormesnog ifølge noget jeg fandt på nettet.

To biologer havde netop fanget slangen et sted på bredden langs min faste følgesvend, kanalen. De var åbenbart ude og kortlægge fauna’en og var ret begejstrede over at have fundet denne. Det er ikke en snog, men nok heller ikke en hugorm, for den var ikke farlig. Biologerne sagde, at man ikke sådan kunne få lov at fotografere så dele billedet med alverden. Til nød kunne jeg få lov at fotografere hovedenden! Jeg er lidt usikker på, om det var fordi slangen ikke havde givet samtykke, eller fordi de planlagde selv at fotografere den til en videnskabelig artikel. Lidt senere stødte jeg på et nyt hold, herunder en kvinde i waders som med vand til op på lårene gennemtrawlede brinken. Der var virkelig gang i kortlægningen.

I øvrigt fik jeg hele to henvendelser på dagens etape. Den første var fra et ældre ægtepar på vej i min retning på elcykler. Manden skulle lige, som de passerede, vide, hvor jeg nu skulle hen – om jeg, som oppakningen antydede, skulle langt? Jeg forklarede, at målet var Reims men via Middelhavsområdet, langs Pyrenæerne og til Bordeaux-området og derfra nordpå over Poitier osv. Det skulle de stort set også! Så ville vi nok ses igen senere, konkluderede han og ønskede god tur.

Det andet møde var tæt på dagens mål, langs den nederste del af den gamle og smukke by Dole. Han var selv temmelig gammel, dvs. væsentlig ældre end mig – vist ikke mange tænder i munden og meget skrutrygget. Men konversere skulle vi – og gerne på engelsk, hvis det var, hvad jeg foretrak. Skarpsindigt konkluderede han ud fra min bagage, at jeg skulle længere end ham, som rejste helt let. Han skulle kun 40 km i dag. Det var nu også ok for en fyr af hans kaliber.

Det er tydeligt, at som jeg nærmere mig de populære vinområder i Rhone-dalen, bliver cykelturist-trafikken tættere og tilbuddene til os også flere – og hotelpriserne højere.

M.v.h Henrik 

Scroll to Top