wet-light-bulbs-photography-3v9odmw7gd15v4yb

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

Dag 6 Lørdag 11. Maj Champlive til Besancon

Så har jeg ophold i den første større by siden Kehl/Strassbourg bl.a. for at kunne få vasket tøj ordentligt. I Frankrig har man stadig møntvaskerier. Mit første forsøg på at vaske lykkedes – med lidt ‘nabohjælp’ og en vask nr. 2, hvor der også var sæbe med!

 

Her er gammeldags dyrskue i nogle messehaller. Jeg så lige en række udstillingsheste på vejen til møntvask samt et omrejsende tivoli med et vildt hjul på ca. 30 meter i diameter, som bare kørte rundt som et ur og med mennesker i enden af begge ‘visere’. Det tror jeg ikke længere, min blære ville kunne have holdt til. 

 

Dagens billede er dedikeret til mine to ældste drenge-børnebørn, Malias og Max. Jeg har jo lovet dem ‘store maskiner’, og det franske militær havde åbenbart en hverveaktivitet, hvor de viste denne pansrede mandskabsvogn frem.

 

Weekendens ubetinget største begivenhed er imidlertid, at vores datter søndag aften efter 24 timers hårdt arbejde fik sig en lille – vistnok – velskabt dreng – hendes første barn og vores 4. barnebarn. Større bliver det ikke! Han kom selvfølgelig til terminen – vores familie prioriterer planmæssighed.

 

Jeg må begejstres over moderne, digitale hjælpemidler. Google Maps skulle nemlig lede mig ad cykel-venlige ruter de sidste 3-4 kilometer til hotellet. Det gjorde den så – lige så detaljeret og upåklageligt som min cykel app. Ad en rute, jeg aldrig havde kørt uden teknisk hjælp og sikkert den mest lige og tilgængelige vej. Cykel app’en bygger givet videre på Google Maps, for der er mange lighedspunkter i navigationsformen. Måske banalt i vore dage; men tænk hvor omstændeligt det havde været før i tiden. At navigere forkert på cykel, når man ikke kan overskue det kuperede terræn, betyder lynhurtigt kostbare spildte højde-meter.

 

Hotellet ligger i et kæmpe shopping område. Her faldt jeg over et cafeteria i kæden Flunch, der har masser af filialer i hele Frankrig. Her kommer hr. og fru Frankrig – ikke mindst pæne ældre medborgere tydeligvis for bl.a. at få deres søndagsmåltider. Det kan jeg godt forstå: virkelig gode og sunde ting præsenteret meget delikat, hvor kvaliteten bestemt matcher priserne. Det er sjovt at sidde og studere et folkeliv her, som man ellers skulle tro fandtes i centrums gader og beværtninger. Men nej, her er det turisterne, der dominerer.

M.v.h Henrik 

Scroll to Top