Så fik jeg min entreprenante fisker med.

4. Dag med Rein Rhone kanalen som ledetråd på ruten. Nu er sluserne så smalle, at de kun tillader passage af lystfartøjer. Det er sjovt at holde øje med vandskellene undervejs. På de først stræk løb vandet mod syd, siden er det skiftet mindst en gang Først på dagen i dag passerede jeg så et nyt vandskel, hvorfra vandet igen løber mod syd.

Er kanalen ikke til erhvervsformål, er der til gengæld mange lystfiskere. Sikke nogle stænger de har (…). Nogle må være af meget dyr kulfiber, for de ligner nærmest små flagstænger og kan næsten række over kanalen. De mest entreprenante fiskere har ligefrem stativer, så de kan holde op til 6 stænger i sving af gangen. Det betaler sig nok, for man hører jævnligt fiskene springe, når man kører forbi.

Dagens overnatningssted er en lille hytte i skoven oppe ad et lille bjerg. Adressen var ifølge kortet uskyldig – midt i landsbyen Etouvans. Meeen her skulle jeg blot møde værten, Yves ved hans forældres gamle hus. Her forklarede han, at turen skam gik opad de næste to kilometer til hyttens virkelige placering. Snyd!

Som straf fik han lov til at transportere mig, cykel og oppakning det sidste stykke. Næste opgave var at skaffe mad. Der var lige en 5 km bagvej ned til en rasteplads på motervej A36. Her kostede den plastikemballerede ‘aftensmad’ og ‘morgenmad’ lige så meget, som det tilsvarende havde kostet mig på det forrige hotel. Det lykkedes mig at køre forkert to gange på tilbagevejen, selvom Yves hævdede, at det bare var ‘ligeud’.

Yves er vist en gør-det-selv-mand, som tænker, han skal tjene en god skilling på naturglade cykelturister. Hans hytter er på størrelse med legehuse, og han er ret stolt stolt af dem. Det er noget klamp! Desuden er bad og das i et separat skur. ‘Køkken’ i endnu en separat ‘jægerstue’ uden lys osv. Til gengæld har han en indhegning med et kobbel livlige jagthunde, og en anden med lidt høns og en hane, vi sikkert får fornøjelse af i morgen tidlig.

Det minder mig om dengang, Birgitte, hendes mor og bror og jeg skulle med Hurtigruten fra Kirkenes til Bergen. Før starten overnattede vi i en lille pension klods op ad den russiske grænse med en opdrætter af 75 slædehunde som nærmeste nabo. Det var også ret livligt. I det mindste kommer der nok ingen bjørne eller ulve og tager os i nat.