wet-light-bulbs-photography-3v9odmw7gd15v4yb

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

Dag 32 Tirsdag 11. Juni Montgyon til Barbezieux

Billedet viser den Amalienborg-lignende venstre flod-bred i Bordeaux, som er endnu længere, end billedet viser. Tydeligvis bygget i samme storheds-periode. Som man ser længst til højre, er franskmændene heller ikke bange for at blande gammelt og nyt.

På gårsdagens tur til Montgyon passerede jeg en plads til deponering af ikke-farlige materialer (jord, gl. byggematerialer m.m.m.). Mht. størrelse kan Ølst godt gå hjem og lægge sig. Den var enorm, og bassinerne med membraner i bunden (som vel ikke skulle være nødvendige, hvis deponierne ikke er farlige??) var i omegnen af 25-50 m dybe. Lugten fra pladsen var fæl. I udkanten, hvor jeg cyklede, svævede hele tiden mindst 100 rovfugle i luften. Jeg tror altså ikke, det var fordi de som gribbe i Death Valley havde spottet, at jeg snart ville kollapse. Den fæle lugt var snarere i deres næsebor lugten af mad for rovfugle.

Efter en noget kuperet tur frem til app-ruten var resten af dagens etape ‘en slentretur i parken’. Den var baseret på en nedlagt jernbane, der gik i en skyggefuld korridor af store flotte træer igennem det stadig storladne landskab.

Natlogiet er i dag et rigtigt trucker-hotel. Ingen æstetiske lækkerier men nøgternt og ærligt. Det er sjovt at følge livet på pladsen. Her er hele tiden mindst 50 lastvogne fra hele Europa. Spanien er stærkt repræsenteret – men sjovt nok er næsten lige så mange fra Litauen. Der hviles i førerkabinerne, vaskes lastbil til næste stræk, udveksles røverhistorier mellem landsmænd. Der tankes også op i vommene – et velvalgt udtryk for flertallet af chaufførerne. Jo ældre, jo mere deform af dårlig kost og mange år bag rattet. Jo yngre, jo flere tatoveringer og jo mere højrøstede.

Tilbage til valget: Politico-analytikeren og jeg er foreløbig enige om, at Macrons træk er et forsøg på at sætte højrefløjen skakmat ved at tage den på sengen. Desuden erkender Macrons nok, at hans demokratiske legitimitet og gennemslagskraft kræver et fornyet mandat. Ellers kan han ende uden evne til at gennemføre noget, fordi han ikke bliver ved med at kunne samle nok opbakning i Nationalforsamlingen. Et dristigt træk. Højrefløjen demonstrerer dog allerede nu  med stor energi, at de ikke kan danne en fælles front mod Macrons regering. Venstrefløjen inkl. miljøpartierne er i forvejen atomiseret og betydningsløs. Hvad sagde jeg?!

M.v.h Henrik 

Scroll to Top