wet-light-bulbs-photography-3v9odmw7gd15v4yb

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

Dag 30 Lørdag 8. Juni Langon til Bordeaux

Et kig gennem byporten til en hyggelig handelsgade i….Cadillac. Jeg ved ikke, om byen har givet navn til den navnkundige amerikaner.

Man mærker, at her bor en del her på egnen, og de har penge mellem hænderne. Det er som at cykle fra Rønde via Femmøller til Ebeltoft. En del velistandsatte huse, mange små byer og godt med butikker, barer og restauranter. Hyggelig afveksling fra den megen landlige idyl.

Bordeaux, weekendens rasteplads har jeg efterhånden besøgt nogle gange. Dens kerne er præget af kolonitidens storhedstid: mange imponerende bygninger, store pladser og brede boulevarder. Samtidig kan man også mærke, at her stadig er meget økonomisk aktivitet. Selvom byen ligger i det yderste sydvestlige hjørne af landet, kan man nå Paris med TGV (LYNtog) dvs. godt 600 km på godt 2 timer! En lille time mindre end den halve distance mellem Aarhus og København.

De fleste gange er jeg kommet her som en del af ledelsen i en dansk virksomhed for at besøge vores store datterselskab. Deres hovedprodukt var etiketter til vinflasker (!). Da jeg kom her i 1989-91, var man netop også her i Sydfrankrig gået væk fra den lange middags-pause på arbejdspladserne. Den har jeg nu jævnligt stødt på i turistfrankrig – måske mere en nødvendighed for virksomhederne end et ønske.

I det danske firma fik jeg lov til at lave en særlig julegave til kunderne, nemlig lokal vin fra Bordeaux-området med en juleetiket designet af vores gamle nabo med mange kreative talenter, Inger og grafisk professionelt udført af hendes mand – også en gamme nabo – Esben. Vi har stadig to eksemplarer liggende i vores lille vinreol. Dem kommer vi aldrig til at drikke, men det er en sjov souvenir.

Det er altid sjovt at blive klippet lokalt. I dag så jeg, at forfængelighed ikke alene er for kvinder. En ung mand i undertrøje, shorts og sandaler blev klippet meget kunstværdig og fik sit skæg trimmet tilsvarende. At se ham ryste manken og posere for sig selv i spejlet adskillige gange, var alle mine 20 € værd.

En anden gang, jeg blev klippet ude, var i Pelourinho, den brasilianske by Salvadors gamle bydel. Det var lystigt! Heldigvis passede Birgitte på mig, for jeg syntes jeg sad midt i en barbersalon, hvor alle mafia-håndlangerne lige var forbi for en trimning og for udveksling af sladder.

M.v.h Henrik 

Scroll to Top