wet-light-bulbs-photography-3v9odmw7gd15v4yb

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

Dag 19 Mandag 27. Maj Lunel til Frontignan

Jeg er i dagens løb nået frem til Middelhavet i nærheden af Montpellier. Vejen gik igennem et spændende vådområde, hvor fuglelivet er rigt og vegetationen fremmedartet og varieret. Igennem et par indsøer løber Canal du Rhone, hvor skibstrafik – i dag vist primært lystbåde – ledes frem til Canal du Midi, som jeg kommer til at følge i morgen.

Området har tydeligvis indrettet sig på turisme med lange badestrande, ferieboliger, lystbådehavne osv. Heldigvis er omfanget af ‘bling-bling’ og støjniveauet endnu til at have med at gøre. Hovedgaden i Skagen er en større turistfælle end Frontignan. Billedet viser en flok engagerede fagforenings ‘boulister’ – bemærk påklædningen.

Det er helt til grin. I formiddags funderede jeg over, hvor tæt mit hotel ville være på stranden, og mon stranden overhovedet ville være tilgængelig for offentligheden dér? Det kan siges på mange måder: i dag kunne jeg spare på solcremen, jeg har været heldig at køre i tørvejr siden Chalon sur Saône for ca. 2 uger siden eller helt direkte: Det har regnet det meste af eftermiddagen, så min interesse for strandforholdene er helt forduftet.

Herfra er der ca. 200 km til Marseille og Aubagne, hvor den franske fremmedlegion har sit hovedkvarter. Apropos (….) får I en besynderlig historie, der involverer min første arbejdeplads – som i dag hedder Johnson Controls. Her havde personalechefen en fortid som major i forsvaret. En lidt rastløs ungkarl og noget af en personlighed. Han blev minsandten gift med sin søde og lidt ældre sekretær, der alt for tidligt var blevet enke. Vi var mange, som tænkte, at hun kunne blive et godt anker i hans tilværelse.   

En lørdag eftermiddag meddelte han, at han tog en cykeltur til Kaløvig Lystbådehavn. Ingen så ham siden. Han var som sunket i jorden, og hans familie var selvfølgelig ulykkelig og undrede sig såre. Ca. 8 år senere blev han hovedperson i en episode af tv-serien ‘Forsvundne danskere’. Det viste sig, at han havde vendt cyklen mod syd i stedet. Han ville finde sig selv… Undervejs besluttede han at søge ind til fremmedlegionen. Det blev til et par forsøg; men han blev vejet og fundet for gammel. I stedet blev han løsarbejder på egnen og endte med at blive fundet som vinplukker ikke så langt herfra! Det bliver nok ikke min skæbne…

M.v.h Henrik 

Scroll to Top