Nu har jeg endegyldigt forladt Rhone, som herfra løber ud i marsklandet Camargue med sine hvidskimlede, vilde heste.

For første gang har jeg set kaktus langs vejen og boule-spillende ældre mennesker. Landskabet åbner sig, som billedet viser, op – masser af vin overalt, romersk inspireret arkitektur. Bag nogle vingårde ser jeg ståltanke. Moderne produktionsteknik er også nået til Frankrig – vistnok særligt her i Languedoc og Corbiere områderne.

Jeg har endnu ikke set andre gule veste end dem, der sidder på nogle af cykel-turisterne på min vej.

Vores billeder af andre lande og deres befolkninger bliver nemt forsimplede af de begivenheder, der er tilstrækkeligt voldsomme til at påkalde sig vores opmærksomhed. Uden at tænke nærmere over det kommer vi nemt til at konkludere, at der ude omkring er, som vi ser det i nyhedsklip på TV. En del af Birgittes og mine udlandsrejser har været til områder uden mainstream turisme. Derfor har vi konstateret, at der i dele af Indien er lige så velorganiseret og velfungerende samfundsinstitutioner, som i Europa, at Rumænien er både smukt, beboet af venlige, hårdtarbejdende mennesker og har en velfungerende infrastruktur, Galicien i Nordvestspanien er frodigt og har et højt økonomisk niveau osv.

Franskmænd har siden revolutionen i 1789 en historisk tradition for at strejke, når noget hidser dem op. Desuden har man en meget gammeldags og fragmenteret administrativ struktur, hvor utroligt meget stadig styres fra Paris. Dvs. afstanden til dem, der bestemmer, er vældig lang for de fleste – noget vi ved avler mistro og det, der er værre. Men strejkerne fører sjældent til de store ændringer, så på et tidspunkt, går gassen igen af ballonen, men vel uden forløsning. Mistro og afstand består. Altså ingen lokale gule veste p.t.

I går dvælede jeg ved det, der tilstrækker mig ved Frankrig. Her kan jeg så lufte min bekymring over de strukturændringer, der indtil videre ikke for alvor er sket her i landet. Så mennesker kan åbenbart klare sig nogenlunde ved at drive bittesmå, ikke-særligt besøgte hoteller og beværtninger, man er stadig tilskyndet til at forsøge at holde sammen på en tilværelse som bønder på bedrifter, der i andre lande måtte lukke, og man bor stadig spredt ud over landet med lang transport til alting. Meget charmerende for en besøgende, men ikke nødvendigvis langtidsholdbart.