wet-light-bulbs-photography-3v9odmw7gd15v4yb

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

Dag 12 Lørdag 18. Maj Lyon til Roussillon en Isere

Ikke alt på vejen er idyl, selvom man har forsøgt at forskønne dette tankanlæg.

I dag så jeg dog de første vinmarker – på skråningerne ned til Rhone floden. Gartnerier langs ruten har bladselleri og diverse grønne salater på friland. Jeg håber ikke byge- og blæsevejret ødelægger de sarte afgrøder. I dag lykkedes det blot at tage nogle byger på vejen for så at køre i mål på dagens etape i solskin og tørrende modvind. Ja, i Frankrig kan det åbenbart blæse pænt inde i landet!

Trods det tvivlsomme vejr kom jeg i formiddags forbi et temmelig stort og folkeligt mountainbike træf, som havde fået mange lokale af huse. Det var et svært felt at komme igennem, fordi mange kørte med en flaske i den ene hånd og havde mere travlt med at snakke med venner og naboer end med at holde øje med trafikken!

På vej igennem Roussillon passerede jeg også et lokalt rådhus, hvor der var mindst ét bryllup igang. Området myldrede med brudepar og bryllupsgæster – så vidt jeg kunne se primært folk med en mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund. Det har formentlig primært noget at gøre med, at der bor mange af dem her, og at lørdag som hjemme er en borgerlig bryllupsdag. Man skal giftes borgerligt i Frankrig for at få offentlig anerkendelse af brylluppet.

Jeg stillede i går nogle perspektiver på overgangsritualet og tilværelsen som ‘fritidskæmper’ i udsigt. Tankerne flød videre i dag – ikke mindst for at fortrænge vejret. Pensions podcast’en og den offentlige debat er fuld af snak om, at man søger eller bør finde ny ‘mening’ efter arbejdslivet. Jeg tror mere, at det er sundt at følge sine instinkter. De ting, man foretager sig, vil så give mere eller mindre mening = føles mere eller mindre rigtige. Det kan forhåbentlig vejlede én til et godt liv som fritidskæmper.

For eksempel har jeg i mit professionelle liv kun gjort ting, som var meningsfulde og i en eller anden forstand givet noget til samfundet. Hvis ikke, de var det, har jeg flyttet mig – og det har jeg gjort nogle gange – også ud i noget uvist som at sige op. Derfor tager jeg mig også nu lov til ikke nødvendigvis at vælge ‘meningsfulde’ sysler som f.eks. frivilligt arbejde, men at gøre lystbetonede ting, som tour’en her. Jeg ender nok alligevel med ikke at kunne lade være med at gøre lidt gavn på en eller anden måde. Det må bare godt komme af sig selv.

M.v.h Henrik 

Scroll to Top